Forelæsninger

Modernisering af den pædagogiske omsorg - forelæsninger af Lars-Henrik Schmidt 2018

Forelæsningerne og herunder manchetter

Den éducative diskursformations fødsel - del 1 og del 2

Pædagogiske forhold som sociale forhold - del 1 og del 2

Omsorgsfordringen som etisk forhold - del 1 og del 2

Det institutionelle subjekt som existensforhold - del 1 og del 2

Magtens fysik og den profylaktiske fornuft - del 1 og del 2

Diskursens orden og retten til at tale - del 1 og del 2

1. Den éducative diskursformations fødsel

Forelæsningen præsenterer en analyse af den éducative diskursformtion som et moderne vidensfelt, der er formet af konfliktualiteten mellem diskurser med differentielle og usamtidige rationaler og båret af tendenser.

Tesen er, at oplysning, socialisation, opdragelse og dannelse refererer til domæner i den moderne sociale formation, hvor forskellige og modsatrettede strategier kan være overdetermineret af herskende tendenser. I og med éducationsproblematikken bliver ’l’homme abstrait’ til:  ’Mennesket’ som lærende og fordrende, medmennesket som ansvarlig subjekt er ikke længere forbilledlig skabt, men født som naturligt og socialt i egen ret.

Tesen er videre, at konflikten mellem domæner i den sociale formation tenderer til at generalisere pædagogik oversat til uddannelse til læring samt til at glemme at omsorgen har en fortid i forsørgelse og forsorg.

Forelæsningen beskriver den moderne pædagogiks herkomst og problematik – dels af gøre en forskel på elevering og habilisering gældende som en nøgle til åbne samtidens mellemværende. I den henseende perspektiveres institutioners vidensregimer og vidensidealer som privilegeret analysefelt.

2. Pædagogiske forhold som sociale forhold

Da mennesket er født i afmagt, hører afhængighed og forskel i magt og præference med til det menneskelige vilkår. Ikke desto mindre er pædagogikken kommet til verden i forsøget på at afhjælpe denne afmagt – om end på forskellig vis.

Forelæsningen undersøger tendensen til, ’La condition humaine’ problematiseres som ’la condition sociale’. Mennesker lever med conditionelle omstændigheder og dispositionelle betingelser som i forskellig grad er påvirkende og påvirkelige.

De pædagogiske vidensformer og handlemåder er begrundet i asymmetriske forhold og funderet i institutioner, hvorfor det er magtpåliggende at kunne sondre mellem magt og afmagt, herredømme og rangorden samt kunne identificere og diskutere de legitimationsformer og tarv, der tillader magtanvendelse og suspenderer selvbestemmelse og kan gøre forholdet mellem omsorgspligt og omsorgssvigt problematisk.

3. Omsorgsfordringen som etisk forhold

Forelæsningen præsenterer en række praktiske maximer, der under kategorien ’etik’ bringes i anvendelse som legitimation af omsorgsviljen (care, Sorge, soin: dydens, pligtens, rettens, begrænsningens formdifferentieringer). Etikkens regler (”not done”) og moralens love (”don’t do”!) vogter mod dé excesser, der krænker viljen til at afhjælpe afmagt og til idealisering af selvberoenhed.

Det underøges, hvorledes de professionelles demarkerer deres faglige viden i forhold til ”naturlig” kærlighed og ”klinisk” terapi?  Hvordan gives og tages ansvar, og på hvilke – ofte konfliktuelle – begrundelser funderes ræsonnementet? Hvordan forsvares den pædagogiske interventions sømmelighed? Hvornår er en advokatorisk etik på sin plads? Hvad vil det sige, at nogen kan svare for hverandre og undlade at skade hinanden. I hvilken nærmere forstand fordrer eksempelvis det sårbare en ængstelse, integriteten et hensyn, selvbestemmelsen respekt, værdigheden ansvar?

4. Det institutionelle subjekt som existensforhold

Forelæsningen præsenterer det sociale selvs identitetsdannelse og dens institutionelle rammer i livsudkast og narrative strukturer. Opførslens i-scene-sættelse og i-tale-sættelse af affekter og effekter (første register: magtesløshed, hjælpeløshed, hjemløshed, håbløshed - og andet register: subjektering, subjektivering, subjektivation, subjektivitet). Forandring problematiseret som livhistoriske skæbner, kriser, stadier, faser – og muligheder. Tilværets levned mellem nærvær uden nærhed og nærhed uden nærvær (askese og ekstase) benyttes som eksempel på den ontologiske usikkerhed og jagten på mening som samtidens erstatning for epistemologisk sandhed og fænomenologisk tydning.

5. Magtens fysik og den profylaktiske fornuft 

Forelæsningen demonstrerer materielstrukturers adfærdsregulering, og underøger de sanselige affekter som disse opleves i omsættes til erfaring i omgangen med de pædagogiske institutioners disciplinære bygningers tid og rum.

Formålet er at påvise æstetikkens - smagens og funktionens – ubevidste magt på den ene side samt på den anden side at beskrive manipuleringen af den medicinerede krops livduelighed via en disciplinær biomagt.

I centrum for fremstillingen står den pædagogiske velfærdsteknologi og de kompenserende, ydelsesfremmende proteser. Det er gentageligheden og forudsigeligheden der dyrkes med henblik på at kontrollere overraskelsen. Tesen er, at der skjuler sig en vilje til foregribelse i det pædagogiske arrangement og læringsmiljøer, der ubevidst understøtter en vilje til orden affødt af frygten for det pludselige, det tilfældige og det uvisse.

6. Diskursens orden og retten til at tale

Forelæsningen illustrerer, hvorledes diskurser må overholde er formtvang for at være meningsfulde, og at denne formtvang er underlagt en legitimationsfordring som diskriminerer udsagn efter berettigelse.

Forelæsningen præsenterer en analyse af det pædagogiske bureaukrati med særligt henblik på de dokumentationskrav og den digitale dokumentationsdidaktik, der gør indikatorer til attraktorer, i og med at interventionerne går fra at tjene formålsrettethed til at tilfredsstille målstyringsrationalet i viljen til sammenligning og synliggørelsesteknologi.

Det undersøges empirisk konkret, hvorvidt omsorgspligten med reference til tilsynspligt kontraintentionelt kan føre til omsorgssvigt, og det undersøges teoretisk abstrakt hvilken indflydelse denne problematik har på den pædagogiske faglighed og saglighed.

Hvis pædagogiks vidensproduktion omsætter såvel elevering som habilisering, må de professionelle mestre såvel teoretiske instrumenter som praktiske værktøjer samt kunne prioritere mellem dem i en faglighed der matcher en saglighed. Spørgsmålet er om det fordrer facilitering ledelse som ny pædagogisk teknologi? Modulet afsluttes derfor med fremlægningen af et eksemplarisk analysedesign og et plaidoyer for den generelle pædagogiks ræsonnement.